Godkendte sorter til brødhvede
For planperioden 1. august 2012 til 31. juli 2013 er der konstateret uoverensstemmelse mellem sortslisten i bekendtgørelsen og i den tilhørende vejledning. Sortslisten for planperioden 2012/13 vil derfor blive ændret.
Sortsliste med godkendte vinterhvedesorter til brødhvede
NaturErhvervstyrelsen offentliggør årligt de hvedesorter, der er godkendt til dyrkning af brødhvede. Offentliggørelsen sker i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og i vejledningen til bekendtgørelsen.
Da der er konstateret uoverensstemmelse mellem bekendtgørelsen og den tilhørende vejledning, vil NaturErhvervstyrelsen hurtigst muligt udarbejde en ændringsbekendtgørelse og revidere vejledningen.
Hvis du vil dyrke brødhvede i planperioden 2012/13, er følgende vinterhvedesorter godkendt til dyrkning af brødhvede:
- Cardos
- Ellvis
- Genius
- Hereward
- Heroldo
- JB Asano
- KWS Dacanto
- Opus
- Paroli
- Skagen
- Tommi
- Torrild
- Tuareg
- Ure
For vårhvede er det stadig EU’s sortsliste, der er den gældende.
Ansøgning om brødhvedetillæg skal som vanligt ske til Videncenter for Landbrug.
Yderligere oplysninger
Kenneth Dryden, NaturErhvervstyrelsen, Center for Jordbrug, tlf. 45263627, e-mail: miljo@naturerhverv.dk

