Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Mere gødning til afgrøderne i 2012

 

I år må landbruget tildele mere kvælstof end basisnormen. Det viser Kvælstofprognosen for 2012, som netop er udsendt af NaturErhvervstyrelsen.

 

Kvælstofprognosen viser, at der i år i dele af landet er et større behov for tilførsel af kvælstof til landbrugsjorden end normerne foreskriver. Årsagen til at kvælstofkvoten visse steder kan øges skønnes at være de ekstraordinært store nedbørsmængder i august 2011, der kan have medført en meget vandfyldt jord og dermed en større afstrømning end i et normalt år. På landsplan er konsekvensen af kvælstofprognosen, at der samlet set kan tilføres 8.600 ton kvælstof mere end normalt.

 

Fakta om Kvælstofprognosen 2012

Kvælstofprognosen er indstillet af Normudvalget, der består af repræsentanter fra Aarhus Universitet, Videncentret for Landbrug, Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold. Prognosen kan være enten positiv eller negativ og bruges hvert år til at tilpasse tilførslen af gødning efter jordens indhold af kvælstof i det enkelte år.

 

Det er kvælstofprognosen, der endeligt fastlægger, hvor meget kvælstof landmanden må tilføre på markerne med vinterkorn og forårssåede afgrøder.

 

Kvælstofprognosen for 2012 viser et større kvælstofbehov end normalt. På lerjord er kvælstofbehovet i hele landet 10 kg større pr. ha end normalt. På blandede sand- og lerjorder er kvælstofbehovet 5 kg større end normalt pr. ha. i den nordlige del af Jylland og Sjælland, mens der ikke er ændringer i den øvrige del af landet. På grovsandede jorder er kvælstofbehovet ligeledes uændret.

 

Korrektion af kvælstofkvoten afhængig af jordtype og geografisk placering (kg. N pr. ha):
 

Område

Grovsand

JB 1 og JB 3

Finsand

JB 2 og JB 4

Lerjord

JB over 4

A 0 0 +10
B 0 +5 +10

 

 

NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om kvælstofprognosen for 2012 forventes at træde i kraft ultimo uge 12. Gødningsplanlægningssiden i Fællesskemaet i den elektroniske enkeltbetalingsansøgning forventes at være opdateret med tallene for kvælstofprognosen 2012 i løbet af uge 12.

 

Kontakt

Ida Marie Retoft, Center for Jordbrug, Miljø, tlf.: 4526 3867, e-mail: imre@naturerhverv.dk

eller

Pernille Balslev-Erichsen, Center for Jordbrug, Miljø, tlf.: 4526 3801, e-mail: pbe@naturerhverv.dk

 

Offentliggjort den 16. marts 2012.
 

 
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer