Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 

Oftest stillede spørgsmål (FAQ) om lystfiskertegn

 

Spørgsmål om lyst- og fritidsfisketegn besvares på tlf. 72 18 56 06

Mandag, tirsdag, onsdag: kl. 9-12 
Torsdag: kl. 13-15
Fredag: kl. 10-12

 

Hvad koster et lysfiskertegn?

185 for et år, 130 kr. for en uge og 40 kr. for et dagkort.

Hvornår skal man have lystfiskertegn?

Hvis du er fyldt 18 og under 65 år.

Hvor kan man købe lystfiskertegn?

Online på www.fisketegn.dk, på alle posthuse, mange postbutikker (fx Brugser og købmænd) samt mange turistkontorer og campingpladser. Se de ca. 200 salgssteder, som sælger lystfiskertegn.

Vi skal fiske en søndag, hvor posthusene er lukket. Hvor kan vi så købe et lystfiskertegn?

Hvis du ikke har adgang til internettet kan du kun købe fisketegnet på posthuset eller på et andet salgssted. Dag- og ugekort kan fremdateres til brug op til 30 dage efter betalingsdatoen.

Hvordan logger jeg ind på www.fisketegn.dk?

Bruger ID er dit fiskerinummer. Kodeord er dit postnummer, eller det kodeord, som du selv har valgt.

Kan man få ét lystfiskertegn til en institution?

Nej, lystfiskertegnet er personligt, hvorfor alle fra det fyldte 18. år til det 65. år skal have sit eget lystfiskertegn.

Skal jeg have fisketegn, hvis jeg er førtidspensionist?

Ja, kun ”alderspensionister” på 65 eller mere er undtaget.

Skal jeg skrive mit CPR-nummer på giroindbetalingskortet?

Ja.

Personer, der ikke har bopæl i Danmark skal oplyse fødselsdato.

Jeg plejer at få tilsendt et giroindbetalingskort til lystfiskertegn. Hvorfor har jeg ikke fået et i år?

Det kan skyldes, at du er flyttet og ikke har meldt adresseændring til NaturErhvervstyrelsen , eller at posten ikke har kunnet finde din adresse. Måske er sidste års betaling ikke blevet registreret i fisketegnssystemet pga. mangelfulde oplysninger ved betalingen.

Jeg har indbetalt 185 kr. via PBS. Hvornår får jeg mit plastkort?

Der bliver ikke sendt et plastkort ud. Det er alene oplysning om nummeret sammen med ID, der gælder som kvittering. Det er nok at huske nummeret, eller tage en udskrift eller kopi med af din betalingsoversigt. Plastkort kan købes på www.fisketegn.dk - det koster 15 kr.

Jeg har betalt mit lystfiskertegn via Homebanking. Får jeg en kvittering som bevis for betalingen?

Ved betaling via Homebanking får man ofte ingen kvittering. Du kan i forbindelse med indtastningen af betalingen – hvis der er mulighed for det på din homebank løsning - bede om at få en kvittering for pengeoverførslen. Hvis du bliver kontrolleret, er det nok at oplyse fiskerinummeret, samtidig med at du viser legitimation. Det er altså nok, at du skriver nummeret ned eller husker det. HUSK ved homebank betaling at oplyse fiskerinummeret og/eller cpr.nr., når du betaler.

Min girokvittering er blevet våd, så man ikke kan læse mit navn. Vil I sende mig et nyt lystfiskertegn?

Det er nok, at du har nummeret og oplyser det sammen med ID. Hvis du ikke kan finde dit nummer kan du ringe på 72 18 56 06 og få det oplyst.

Skal jeg have statsligt fisketegn, hvis jeg fisker i ”put-and-take” søer (ørredsøer)?

Det er forskelligt, så spørg der, hvor du køber det lokale fiskekort til at fiske i søen.


 

 

FAQ om fritidsfiskertegn

 

Vær altid opmærksom på sikkerhed til søs. På www.soesport.dk kan du finde og bestille materiale om de mange muligheder, der er for at øge sikkerheden.

 

 


 

 

Kontakt

Spørgsmål om lyst- og fritidsfisketegn besvares på
tlf. 72 18 56 06
Mandag, tirsdag, onsdag: kl. 9-12.

Torsdag: kl. 13-15 og fredag: kl. 10-12.
Email: fisketegn@naturerhverv.dk

  Tilføj som bogmærke, del eller publicer