Mindre Større Læs højt Print
Mindre tekst Større tekst Læs højt Print
 
 
 

Direktion i NaturErhvervstyrelsen

 

Med ansættelsen af en ny EU-direktør og en ny udviklingsdirektør er NaturErhvervstyrelsens direktion klar til at skabe rammerne for grøn omstilling.

 

NaturErhvervstyrelsen har siden oktober 2011 været gennem store organisatoriske forandringer med sammenlægning af Plantedirektoratet, Fiskedirektoratet og FødevareErhverv. Transformationen fortsætter, og det næste fokuspunkt er at få skabt en fælles strategisk retning for den nye styrelse.


”Vores overordnede ambition er klar: NaturErhvervstyrelsen skal skabe de rammer for grøn omstilling, der sikrer en balance mellem natur og erhverv. Vi har brug for en stærk ledergruppe på den rejse, derfor er jeg meget glad for at kunne præsentere to nye ansigter i direktionen,” siger Pernille Andersen, direktør for NaturErhvervstyrelsen.


To nye ansigter

Karsten Biering Nielsen startede 7. maj 2012 som udviklingsdirektør i NaturErhvervstyrelsen med ansvar for reguleringsområdet. Han har det primære ansvar for EU-arbejdet på rådsniveau, for nye EU-programmer og for EU-programstyringen. Derudover arbejder Karsten for at sikre sammenhæng mellem politik og udvikling på tværs af fagområder og mellem drift og udvikling. Karsten er cand.oecon og kommer fra en stilling som kontorchef i Miljøstyrelsen.


Sarah Børner startede 1. juni 2012 som EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen med ansvar for tilskudsområdet. Hun er ansvarlig for, at de forskellige tilskudsområder administreres korrekt, til tiden og på den mest effektive måde. Derudover arbejder Sarah for, at den tekniske implementering af EU-beslutninger sker kundeorienteret, systematisk og struktureret, så policyudviklingen fremmes og EU-reglerne overholdes. Sarah er cand.polit. og kommer fra en stilling som budgetchef i Fødevareministeriet.


Vi holder tiltrædelsesreception for Karsten Biering Nielsen og Sarah Børner onsdag den 22. august klokken 15.00 i NaturErhvervstyrelsen, Nyropsgade 30, København V.


NaturErhvervstyrelsens direktion

Den samlede direktion, som skal understøtte, at den nye strategiske retning i NaturErhvervstyrelsen bliver til virkelighed, ser således ud:

 

  • Anders Munk Jensen, kontroldirektør. Ansvarlig for regional jordbrugs- og fiskerikontrol og central koordinering af kontrollen.
  • Karsten Biering Nielsen, udviklingsdirektør. Ansvarlig for reguleringsområdet med politikudvikling, EU og analyse.
  • Ole Heinager, ressourcedirektør. Ansvarlig for alle ressourceområderne: Kunder, HR, Økonomi og IT. Fratræder den 30. august 2012.
  • Sarah Børner, EU-direktør. Ansvarlig for tilskudsområdet, udbetaling og tilskudsøkonomi.

 

Læs mere
Direktionen i NaturErhvervstyrelsen
Områderne i NaturErhvervstyrelsen
 

 
  Tilføj som bogmærke, del eller publicer